modernisme
Hvad er modernisme:
Modernisme eller moderne bevægelse var en kunstnerisk og kulturel bevægelse, der opstod i begyndelsen af det tyvende århundrede, og dets mål var at bryde med tidens "traditionalisme", opleve nye teknikker og kunstneriske kreationer.
Modernismen blev præget af vertiginous og kaotiske transformationer, ud over ephemerality og følelsen af fragmentering af virkeligheden. Modernistiske kunstnere følte behovet for at ændre det miljø, de levede i, eksperimenterer med nye begreber.
Det blev antaget, at de "traditionelle" former for billedkunst, design, litteratur, musik og film var helt forældede. Man bør "skabe" en ny kultur med det formål at omdanne de allerede etablerede kulturelle og sociale karakteristika, erstatte dem med nye former og visioner.
De moderne kunstnere, fra disse nye kunstneriske former, der etablerede sig, udviklede deres teknikker til skabelse og reproduktion, subjektivt opstår en ny måde at tænke på det nuværende system. Tænkemåden og kunstnerens stilling før modernitetsprocesserne (forandring, ephemeralitet og fragmentering) var yderst vigtig for dannelsen af en modernistisk æstetik.
Karakteristik af modernismen
- Bevægelse af æstetik
- Bryde med traditionismen
- Frihed til eksperimentering
- Formel frihed (frie vers, opgivelse af faste former, mangel på tegnsætning osv.)
- Sprog med humor
- Værdsættelse af hverdagen
Modernisme i Brasilien
I Brasilien var modernismen en bevægelse af stor betydning, fordi de brasilianske kunstnere længtes efter en æstetisk frigørelse, dvs. at stoppe med at "suge" de fortrydelser, der opstod i Europa og skabe en ny og uafhængig kunst model.
Udgangspunktet for modernismen i Brasilien betragtes som den moderne kunstuge, der fandt sted mellem den 11. og den 18. februar 1922 i São Paulo.
Også kendt som "Semana de 22", blev arrangementet dannet af en gruppe af intellektuelle, som søgte at bryde med det "gamle", hvilket har indflydelse fra den europæiske avantgarde med det formål at skabe en ny model.
Blandt de førende kunstnere, der deltog i ugen for moderne kunst, er bl.a. Graça Aranha, Mário de Andrade, Oswald de Andrade, Menotti Del Pichia, Anita Malfatti, Heitor Villa-Lobos, Tácito de Almeira, Di Cavalcanti.
Modernismen i Brasilien er præget af tre hovedmomenter .
Første fase af modernismen
Også kendt som den "heroiske fase", begyndte den med den moderne kunstuge i 1922 og blev optaget som et tidspunkt for æstetiske fornyelser.
Kunstnere blev inspireret af de foragter, der opstod i Europa. Denne fase var også kendt på grund af dannelsen af vigtige modernistiske grupper, såsom Anthropophagus Movement (1928-1929) og Regionalist Manifestet (1926).
Blandt de kunstnere, der skiller sig ud på dette stadium, er: Oswald de Andrade (1890-1954), Mário de Andrade (1893-1945) og Alcântara Machado (1901-1935).
Første fase af modernismen varede otte år mellem 1922 og 1930.
Anden fase af modernismen
"Konsolideringsfasen", som den også kaldes anden fase af brasiliansk modernisme, har som karakteristisk efterforskning af nationalistiske og regionalistiske temaer. Den moderne bevægelses kunstneriske værker gennemgår en modning
Carlos Drummond de Andrade (1902-1987), Raquel de Queiroz (1902-2003), Jorge Amado (1912-2001), Cecícila Meireles (1901-1964), Vinícius de Moraes (1913-1980) og Érico Veríssimo (1905-1975) ) er nogle af højdepunkterne i denne fase.
Den anden fase af modernismen varede 15 år mellem 1930 og 1945.
Tredje fase af modernismen
Denne fase er årsagen til mange konflikter blandt forskere. Nogle forsvarer det som en postmodernistisk fase i betragtning af slutningen på 1960'erne, men der er andre teorier, der siger, at dens ende var i 80'erne, og der er stadig dem, der betragter den tredje fase af modernismen, der stadig er til stede i dag .
Som hovedkarakteristika for denne periode er fremherskende og mangfoldighed af prosa (intimt, regionalt, urbane og mv.). En anden fremhævning var dannelsen af gruppen "Generation of 45", som forsøgte at producere en mere neutral poesi med alvorlige toner, kaldet "neoparnasianos" (klassisk forklang, som blev afvist af modernisterne).
I denne fase står de ud: Clarice Linspector (1920-1977), Ariano Suassuna (1927-2014) og Guimarães Rosa (1908-1967).
Se også avantgarde og oplysningsbetydninger.
