Demokratisk lovsstatus

Hvad er den demokratiske retsregel:

Den demokratiske retsregel er et begreb, der henviser til en stat, hvor der er respekt for menneskerettigheder og grundlæggende garantier. Der skal sikres individuelle og kollektive rettigheder, sociale rettigheder og politiske rettigheder.

Det betyder, at for at en stat kan nå målet om at blive betragtet som en demokratisk stat, skal alle borgernes rettigheder have retlig beskyttelse og garanteres af staten gennem deres regeringer.

I den demokratiske lovstat skal herskere respektere hvad der er fastsat i lovene, det vil sige, det skal respekteres og opfyldes, hvad der er defineret i loven. Det betyder, at beslutninger ikke kan være i modstrid med hvad loven siger, og på den måde beskyttes borgernes grundlæggende rettigheder.

Karakteristika for den demokratiske statstilstand

Disse er nogle karakteristika ved den demokratiske retsstatsprincip:

  • populær suverænitet: kontrol over den politiske magt udøves af folket, som vælger de herskere, der vil repræsentere dem: folket er også modtagere af rettighederne,
  • Betydningen af ​​Forbundsforfatningen: Forfatningen hedder "Major Law", fordi det er loven, der fastlægger, hvilke grundlæggende principper der skal styre beslutninger i landet,
  • Herskernes handlinger og beslutninger skal altid tage højde for, hvad loven fastlægger, loven sætter grænser for herskernes beslutningskompetence,
  • regeringernes handlinger bør rettes mod respekt for og tilfredshed med borgernes rettigheder, det vil sige at det er en del af statens funktioner at arbejde for at sikre social retfærdighed i landet,
  • Opdeling mellem de tre beføjelser, der er en del af staten: Lovgivende, eksekutiv og retsvæsenet er uafhængige beføjelser, og hver har sin funktion. Lovgiveren er ansvarlig for at lave love, der gør det muligt for direktøren at træffe beslutninger. Retsvæsenet er uafhængigt til at dømme og skal være upartisk i sine beslutninger.

Se mere om lovgivningsafdelingen, forvaltningsafdelingen og retsvæsenet.

Demokratisk lovsstatus i forbundsforfatningen i 1988

Brasilien er en demokratisk lovsstat, ifølge hvad der er udtrykt i den første artikel i Forbundsforfatningen af ​​1988:

Art. 1 Den føderative republik Brasilien, der er dannet af den uløselige sammenslutning af stater og kommuner og forbundsdistriktet, udgør en demokratisk lovsstatus (...).

Forskel mellem demokratisk retsstatsprincip og retsstatsprincippet

Selvom der er ligheder mellem de to definitioner, er det vigtigt at vide, at den demokratiske lovsstatsstat og retsstatsprincippet ikke er ligefrem det samme begreb.

På en forenklet måde er ideen om retsstatsforhold relateret til den kendsgerning, at statens funktionsmåde skal være baseret på det, der er fastsat i loven, det vil sige, at statens beslutningsbeføjelse er begrænset af, hvad loven tillader. Denne ide er også til stede i den demokratiske retsstat.

Retsstatsprincippet opstod efter den absolutistiske periode, hvor herskerne havde ubegrænset beslutningsbeføjelse og ikke skulle overholde lovene. Efter fremkomsten af ​​retsstatsprincippet fortsatte linjalen med at have beslutningsbeføjelse, men han var begrænset til, hvad loven tillod.

Den væsentligste forskel mellem begreberne er, at der i retsstatsprincippet ikke er nogen bekymring med hensyn til borgernes grundlæggende rettigheder og sociale rettigheder for statens side.

I den demokratiske retsregel skal der ud over beslutningsbeføjelsen fortsat være lovbegrænset også hensyntagen til forfatningens sociale værdier og grundlæggende principper.

Se også betydningen af ​​retsstatsprincippet.